Kan dit kød stadig spises? Ny teknologi kan måle friskhed og mindske madspild

I EU-projektet PRECISE udvikler danske og tyske forskere en kunstig næse, der kan lugte det, vi mennesker ikke selv kan: om kød og fisk stadig er friskt. Teknologien måler de bittesmå duftmolekyler, der afslører begyndende fordærv — længe før vores egne sanser kan opfange det.

“Vi har udviklet en kunstig næse, der kan måle de første tegn på fordærv. Det betyder, at vi kan vurdere friskhed langt mere præcist end et datomærke — og det er afgørende, hvis vi skal mindske madspild og passe bedre på klimaet,” siger Roana de Oliveira Hansen, projektleder ved Syddansk Universitet i Sønderborg.

I dag smider både forbrugere og virksomheder store mængder mad ud, fordi datoen på pakken siger “bedst før”, selv om produktet ofte stadig er helt fint. PRECISE giver en ny, mere præcis måde at vurdere fødevarers kvalitet på, og dermed en mulighed for at spare både penge og CO₂.

Testet i virkeligheden – hos restauranter, supermarkeder og slagterier

En af de vigtigste dele af PRECISE-projektet har været de ni fødevarevirksomheder, der har testet den kunstige næse i deres helt almindelige hverdag. Det er alt fra restauranter til supermarkeder og slagterier, der har brugt næsen i travle produktionsmiljøer. Her er forholdene langt mere uforudsigelige end i et laboratorium og netop derfor er deres erfaringer så værdifulde. Roana understreger betydningen af disse virkelige testmiljøer: “De virksomheder, der har testet næsen, har været helt afgørende. De har brugt teknologien i deres daglige arbejde og givet os konstruktiv feedback.”

Pia B. Andersen, Manager, Laboratory, Danish Crown siger om den kunstige næse: “PRECISE’s løsning vil hjælpe med at forbedre konkurrenceevnen inden for kød- og fiskeriet i Europa og globalt. Deres løsning repræsenterer et stort potentiale for vores virksomhedsområde.”

Flere af virksomhederne har fremhævet, at sensoren kan blive et vigtigt værktøj i deres kvalitetskontrol og i arbejdet med at reducere madspild. “Når produktet er implementeret, vil jeg kunne fastsætte mine egne standarder for al mit personale, så jeg ikke behøver at være der hele tiden! Måske kan jeg bruge tiden på at udvide virksomheden,“ lyder det fra Jacek Lubinski, CEO, Koi Sushi.

Det var også gennem disse tests, at PRECISE forskerne opdagede udfordringer som fugt og partikler i luften, og kunne udvikle forbedringer som det nye “mouthpiece”, der beskytter sensoren og sikrer mere præcise målinger.

Teknologien der kan lugte det, vi ikke kan

Selvom PRECISE handler om noget så hverdagsnært som frisk kød og fisk, bygger teknologien på et tæt samspil mellem mikrochipproduktion, biokemi, fødevareanalyse og kunstig intelligens. Det er kombinationen af danske og tyske styrker, der gør løsningen mulig.

I Tyskland udvikler og producerer Fraunhofer ISIT de mikroskopiske sensorelementer, som hele systemet bygger på. Når sensorerne er klar, tilføjer Syddansk Universitet det biokemiske lag og Hochschule Flensburg og KIN GmbH står for fødevaretests og referenceanalyser, der gør det muligt at måle begyndende fordærv. Samtidig arbejder Technische Hochschule Lübeck med at forstå og fortolke sensordata og sikrer, at målingerne er stabile og pålidelige.

Syddansk Universitet sørger som leadpartner for at sensorer, biokemi og software fungerer som ét samlet system, og at det bliver testet i reelle testmiljøer. AmiNIC ApS arbejder samtidig på at omsætte teknologien til et produkt, der kan bruges i industrien.

Roana opsummerer det sådan: “Det er netop kombinationen af tysk præcision og dansk udviklingskraft, der gør teknologien mulig. Hver partner bidrager med noget unikt, og først når vi sætter det sammen, får vi en løsning, der virker i virkeligheden.”

Projektleder Roana de Oliveira Hansen lugter til kødet for at vurdere dets friskhed.

Hvorfor sensoren er mere pålidelig end vores egen næse

En af de vigtigste pointer fra forskerne er, at den kunstige næse ikke bare er et nyt værktøj – den er også mere pålidelig end vores egne sanser. I dag vurderer mange forbrugere friskhed ved at lugte til maden, ud over at kigge på datomærkningen, men det er langt fra en sikker metode.

“Sensoren kan måle meget lave koncentrationer af molekyler. Den er langt mere følsom end vores egen næse, og den bliver ikke påvirket af noget så simpelt som en forkølelse,” forklarer Horst Hellbrück, professor fra Technische Hochschule Lübeck.

Han peger også på, at der i dag ikke findes tilsvarende teknologier på markedet, der kan give et hurtigt og objektivt svar på friskhed. “Mig bekendt findes der ikke en anden metode, der kan måle fordærv så hurtigt og så præcist. Alternativet er stadig en mikrobiologisk analyse, og den tager flere dage,” siger han.

Hvad vi har lært – erfaringer fra tre års udvikling

Udviklingen af den kunstige næse har givet det dansk-tyske partnerskab værdifuld indsigt i, hvordan sensoren fungerer i praksis. En af de vigtigste læringer handler om sensorens følsomhed og holdbarhed.

“Sensoren er ekstremt følsom. Vi troede i starten, at vi kunne måle på den i ugevis, men vi fandt hurtigt ud af, at vi måtte fortolke signalerne med stor forsigtighed, og at sensoren faktisk ældes,” fortæller Horst Hellbrück. Det betød, at forskerne måtte udvikle nye rutiner for opbevaring, udskiftning og synkronisering af målecyklusser, så data blev stabile og sammenlignelige.

Også samarbejdet mellem partnerne har givet værdifuld læring. “Vi kunne gå direkte ind i udviklingen uden en lang opstartsperiode, fordi vi kendte hinanden i forvejen. Det gjorde det muligt at levere de første sensorer tidligt i projektet,” siger Lars Blohm, forsker fra Fraunhofer ISIT. Mange arbejdsopgaver kørte parallelt – fra sensorproduktion til biokemi, dataanalyse og test i virksomheder. Det krævede tæt koordinering og løbende justeringer.

Projektleder Roana de Oliveira Hansen bruger PRECISE‑sensoren til at vurdere kødets friskhed

Fremtidspotentialet – nye anvendelser og voksende efterspørgsel

Selvom PRECISE stadig er et forskningsprojekt, er interessen for teknologien allerede stor. Flere partnere oplever, at sensoren rammer et behov, og at der er stort fremtidspotentiale i både teknologien og dens anvendelser.

“Vi har fået flere henvendelser, blandt andet om at bygge sensoren ind i et køleskab. Det viser, hvor stor interesse der er for teknologien,” siger Horst Hellbrück. Han ser især et potentiale i at ændre vores adfærd omkring madspild: “En teknologi, der kan fortælle os, hvornår maden faktisk er frisk, kan ændre vores vaner – og mindske den usikkerhed, der får mange til at smide mad ud for tidligt.”

Sensoren kan tilpasses både andre fødevarer og helt andre kemiske stoffer. Derfor rækker teknologiens potentiale langt ud over kød og fisk. Den kan skaleres og formes til nye anvendelser.

“Vi vurderer, at PRECISE-næsen kan være klar til industrien inden for de næste 1–2 år. Teknologien er moden, og virksomhederne efterspørger løsningen,” siger projektlederen Roana.

Interreg-støtten som afsæt for fremtidens sensorteknologi

PRECISE er realiseret med støtte fra Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union, som har bidraget med cirka 1,9 millioner euro til projektet. Støtten har gjort det muligt at samle 10 tyske og 6 danske partnere i et fælles udviklingsarbejde, der ellers ikke ville kunne finde sted på samme måde.

“Interreg-støtten har gjort det muligt at kombinere kompetencer, der normalt ikke mødes i samme projekt. Det har accelereret udviklingen og givet os et fundament, vi kan bygge videre på,” siger Lars Blohm.

Med projektets afslutning står partnerne ikke med et endepunkt, men med et afsæt. Teknologien er tæt på markedsmodning, efterspørgslen vokser, og flere partnere ser allerede muligheder for nye samarbejder.