Vores projektfortællinger
Med vores projektfortællinger ønsker vi at synliggøre de spændende projekter og deres positive effekt.
Find ud af, hvordan det tysk-danske samarbejde fungerer i praksis, og hvilke succeser der er opnået som følge heraf. God fornøjelse med at gå på opdagelse i vores historier!
Når Danmark og Tyskland gentænker formidlingen af 2. verdenskrig
Hvordan formidler man 2. verdenskrig til nye generationer på en måde, der både er historisk ansvarlig, engagerende og relevant? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for det dansk-tyske projekt Hope & Despair, hvor syv museer, fire vidensinstitutioner og tre turismeorganisationer siden 2023 har arbejdet tæt sammen om at udvikle nye formidlingsformer og styrke turismen på tværs af grænsen.
Et dansk-tysk projekt giver små virksomheder modet til at satse på bæredygtighed
GRØN.Business viser, hvordan små virksomheder kan komme i gang med bæredygtighed – med praksisnære værktøjer, nye rådgivningstilgange og et stærkt grænseoverskridende samarbejde.
Kan dit kød stadig spises? Ny teknologi kan måle friskhed og mindske madspild
I EU-projektet PRECISE udvikler danske og tyske forskere en kunstig næse, der kan lugte det, vi mennesker ikke selv kan: om kød og fisk stadig er friskt. Teknologien måler de bittesmå duftmolekyler, der afslører begyndende fordærv — længe før vores egne sanser kan opfange det.
Dansk-tysk skoleprojekt: Et løft af bæredygtig uddannelse
Når man taler om grøn omstilling, handler det ofte om store visioner – sjældnere om den praksis, der faktisk driver forandringen. Det dansk‑tyske Interreg‑projekt GerDa har gjort netop det: omsat ambitioner til handling på tværs af otte uddannelsesinstitutioner, fagområder og kulturer.
Fra målebånd til mening: Samarbejde over Fehmarn handler ikke kun om infrastruktur
Tyske arkitektstuderende undersøger den gamle havnebygning Markedshallen i Nykøbing Falster – og udvikler sammen med lokale danske eksperter idéer til dens genoplivning.
Projektet Fehmarn Belt Innovation (FBI) bringer unge talenter, kommuner og virksomheder sammen for at løse udfordringer på tværs af grænser. Målet: bæredygtige løsninger, nye produkter og et stærkt netværk – klar til fremtiden ved Femern Bælt.
Femernbælt-regionens fremtid: en ny forbindelse, en ny identitet
Ikke “hvorfor”, men “hvordan” er i fokus: Hvordan kan den nye forbindelsen over Femern Bælt mellem Tyskland og Danmark blive mere end beton og økonomi? Hvordan kan byer, kulturer og mennesker vokse sammen?
Interreg-projektet BELT Planning & Network Initiative griber muligheden for at forme en fælles fremtid – med kreative idéer, kulturelt samarbejde og nye impulser til byudviklingen.
HospiBot: robotteknologi med hjerte og omsorg i sundhedssektoren
Forestil dig en verden, hvor robotteknologi ikke blot udfører praktiske opgaver, men også skaber hjertevarmende øjeblikke. Dette er ikke en fjern fremtid. I lyset af den alvorlige mangel på fagpersonale og flere, der har brug for pleje, er der et klart behov for nye løsninger.
Her kommer HospiBot i spil - en mobil robot udviklet med både funktion og varme i tankerne. HospiBot var oprindeligt en simpel håndspritrobot, men har udviklet sig til en alsidig, interaktiv hjælper, der kan bidrage til hospitalernes hektiske hverdag.
ATHENA: patientenkommunikation på øjenhøjde
Uddannelsesprojektet „ATHENA“ ønsker at tilbyde unge mennesker, der uddanner sig inden for sundheds- og socialsektoren, innovative tools og moderne undervisningsmaterialer til at udvikle deres kommunikationsevner. Ifølge projektpartnerne skal den teoretiske kommunikationsundervisning på skoler og universiteter gøres mere håndgribelig.
Målet er at forberede kommende sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre på at kommunikere med patienter på en professionel måde og samtidig styrke deres faglige stolthed.
Designprototyper udviklet af studerende og lærlinge testes i workshops. Spillekort, terninger og tårne er blot nogle af de tools, der kan bruges i fremtidens teoretiske kommunikationsundervisning til at fremme kommunikationsfærdigheder.
CAT: Child to Adult Transitions
Unge patienter er afhængige af hjælp fra deres forældre og sundhedssystemet. Når de når myndighedsalderen, bliver de automatisk overført fra børne- og ungdomsbehandling til voksenbehandling. Der er mindre støtte, information og konsultationstid til rådighed.
Erfaringen viser, at denne overgang ofte kan føre til afbrydelser i behandlingen eller alvorlige komplikationer.
Projektet "CAT" har til formål at minimere risikoen for, at patienter går tabt i denne overgangsfase. Få mere at vide om udfordringerne ved denne overgang, og hvordan CAT-projektet udvikler løsninger.
Borgerprojektfonden: en brobygger for mennesker og foreninger
Forestil dig at lære mennesker på den anden side af grænsen bedre at kende, opleve nye ting sammen og deltage i fælles projekter, som ikke kun forbinder mennesker, men også bygger bro mellem to lande: Danmark og Tyskland. Det er præcis, hvad Borgerprojektfonden er sat i verden for.
Fonden er en del af det dansk-tyske Interreg-samarbejde, der har som mål at styrke og udvikle relationer mellem mennesker på begge sider af grænsen igennem musik, kultur, sport, natur og meget mere.
Artemis: bringer virksomheder og studerende sammen
"I starten vidste vi ikke helt, hvad vi gik ind til. Til at begynde med fik vi kun at vide, at der var mulighed for at deltage i et projekt," siger Jenny Kiehn, ejer af den tyske butik Abfüllbar i Rendsburg.
Det er projektet ARTEMIS, som har til formål at udvikle bæredygtige idéer og innovationsprocesser, så virksomhederne ikke bliver hægtet af.
It’s a match! ARTEMIS bringer virksomheder og studerende sammen med det mål at udvikle fremtidsorienterede løsninger for at øge konkurrenceevnen.
Eksempelvis har studerende udviklet en "AbfüllBar"-app sammen med Jenny og Britta fra Abfüllbar. Bæredygtigt og digitalt!
Dannelsesregion: forbereder unge mennesker på arbejdsmarkedet
Projektet Dannelsesregion forbereder unge til fremtidens arbejdsmarked i Femern Bælt-regionen.
Hvordan kan unge mennesker, som er i gang med en uddannelse, få de rette kompetencer, der bliver efterspurgt i morgen?
Tunnelen skaber nye muligheder, bl.a. for et fælles, grænseoverskridende arbejdsmarked - med nye krav til sproglige og kulturelle færdigheder.
