Tips & tricks: Hvem skal jeg spørge om hvad? Dine kontaktpersoner i Interreg-administrationen
I Interreg-administrationen deler vi mange opgaver og det kan derfor være svært at finde frem til den relevante kontaktperson. Det gælder især, når projekter skal indsende udbetalingsanmodninger eller ved særlige udfordringer i forbindelse med projektgennemførelsen.
Her gælder følgende tommelfingerregel:
- Har du spørgsmål til projektets indhold, de grundlæggende støtteberettigede omkostninger eller årsrapporten? Ring eller skriv til din kontaktperson i Interreg-sekretariatet.
- Er du ved at forberede en udbetalingsanmodning eller er den allerede indsendt og har du et spørgsmål vedr. udbetalingen? Kontakt teamet for forvaltningsverificering hos Interreg-forvaltningsmyndigheden.
Hvis du ikke lige finder den rigtige kontaktperson – så er det ikke noget problem; intet bliver væk hos os, og vi sender din henvendelse videre til den relevante kollega.