Baltic Ventures Programm
Prioritet 1
En innovativ region
Projektbeskrivelse
Baltic Ventures Program har til formål at afhjælpe de fælles udfordringer, som den maritime sektor i Schleswig-Holstein og Syddanmark står over for.
Udfordringerne er:
- fragmenterede innovationssystemer
- manglende adgang til tværnationale netværk
- begrænsede muligheder for samarbejde.
I Baltic Ventures Program fokuserer vi derfor på at skabe nye platforme for videndeling og samarbejde. Det overordnede formål er at etablere et integreret maritimt innovationsøkosystem, der skaber synergi og forbinder aktører i den maritime sektor på tværs af både Tyskland og Danmark. Det er BlueTech Center – på vegne af Erhvervshus Fyn, som er leadpartner i projektet.
Der arbejdes i fire spor med løsninger, som skal løse de nævnte udfordringer.
- Etablering af et dansk-tysk maritimt økosystem
Økosystemet skal fremme udveksling af viden, teknologier og ressourcer mellem startups, små og mellemstore virksomheder samt forskningsinstitutioner.
- Maritime Startup Growth Academy
Startup-akademiet har til formål at støtte startups og små og mellemstore virksomheder i den maritime sektor i både Tyskland og Danmark.
- Maritime Open Data Sandbox
Der opbygges og etableres en tværregional dataplatform – en maritim open data-sandkasse, der letter adgangen til maritime datasæt, som bliver en værdifuld ressource til udvikling og validering af innovative løsninger for nystartede virksomheder samt små og mellemstore virksomheder.
- Maritime Test Facilities, Regulatory Sandboxes and Co-Creation Formats
Denne del af projektet har til formål at udnytte de eksisterende maritime testfaciliteter i projektregionen, så startups, små og mellemstore virksomheder samt forskningsinstitutioner effektivt kan udvikle, teste og optimere deres innovationer.
Projektet ønsker at opnå følgende resultater:
- 350 aktører deltager i grænseoverskridende aktiviteter
- 12 strategier eller handleplaner udarbejdes
- 30 gennemførte pilotaktiviteter
- 8 udviklede løsninger
Billeder fra projektet
Projektpartnere
Overblik
