Brug PKP-puljen som opvarmning til et dansk-tysk projekt. Hvordan?
Læs med her, hvor du får et indblik i, hvad Puljen for Kortere Projekter (PKP) er sat i verden for og hvordan den kan hjælpe dig med at afprøve at samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse.
Hvad er Puljen til Kortere Projekter (PKP) egentlig?
Puljen støtter tre slags projekter: 1) forprojekter, 2) opfølgningsprojekter og 3) selvstændige projekter. I et forprojekt undersøger projektpartnerkredsen mulighederne for at etablere et større grænseoverskridende projekt. Det kan ske ved f.eks. at gennemføre en analyse eller kortlægge strategier for at se, hvor der er synergier og potentiale for et samarbejde. Et forprojekt kan resultere i en ny ansøgning til et stort projekt inden for Interreg Deutschland-Danmark.
Sådan fungerer det: et projekteksempel
Forprojektet Pre-NuNu blev godkendt i januar 2024. Både i Schleswig-Holstein og på Sydfyn kommer der hvert år mange turister, det er positivt for turistbranchen, men naturen kan blive udfordret. Det vil projektet kigge nærmere på ved at analysere mulighederne og udfordringerne ved regenerativ turisme. Regenerativ turisme handler om at give tilbage til naturen, om at genoprette og styrke lokalsamfund og miljøet. Relevante aktører som f.eks. lokale NGO’er, naturparker og regionale turistorganisationer er inviteret til workshops og vidensdeling for at kunne udvikle en fælles Interreg-ansøgning.
Den vigtigste læring som Pre-NuNa vil give videre er, at selvom det tager tid at samarbejde på tværs af grænsen, så er der rigtig meget at lære. Projektpartnerkredsen bør tage sig tid til at reflektere over de indsigter som man opnår i løbet af processen.
Formålet med Pre-NuNa er at udvikle et tre-årigt Interreg-projekt i 2025. Projektet forventer at indsende en ansøgning til fristen den 13. januar 2025.
FAKTA:
- Leadpartner: Geopark Det Sydfynske Øhav
- Projektpartner: Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Schleswig-Holstein (BUND SH)
- Støttebeløb: 100.000 euro
- Projektperiode: 1.3.2024 – 31.12.2024
- Pre-Nuna er forkortelsen for Nurturing Nature – pre-project for engaging guests and locals in regenerative experiences.