Spring til indhold

Farvel Barbara og velkommen tilbage Mary

Susanne Damerow & Barbara Hansen
Susanne Damerow & Barbara Hansen

Der er sket lidt på personaleområdet i Interreg-administrationen i de seneste måneder:

Vores kollega Barbara Hansen fra forvaltningsmyndigheden har forladt os. Barbara har med succes opbygget det nye system til forvaltningskontrol, hvor omkostninger og dokumentation nu kontrolleres af forvaltningsmyndigheden og ikke som tidligere af eksterne revisorer. Barbara er dog fortsat en del af Interreg-familien, da hun nu arbejder på Regionskontoret for projektet NETE og ikke nok med det, så er hun så heldig, at hun nu kan cykle til arbejde.

Vi er glade for, at vores kollega Mary Schulze nu vender tilbage til forvaltningsmyndigheden.

Lær vores nye og »gamle« kollega Mary at kende:

Mit navn er Mary Schulze. Jeg bor i Kiel sammen med min 11-årige søn og min partner. Jeg er født i Nordrhein-Westfalen. Men min kærlighed til havet og de nordlige himmelstrøg førte mig for over 20 år siden til Kiel og derfra videre nordpå.

Jeg var så heldig at kunne tage min begejstring for Skandinavien og især Danmark med i mit arbejde – i to år arbejdede jeg med facility management hos HSH Nordbank i København.

Mary Schulze
Mary Schulze

Her lærte jeg med stor glæde den åbne og positive danske arbejdskultur at kende og fik mange interessante og spændende oplevelser med landet og dets befolkning. Efter jeg vendte tilbage til Kiel som leder af arkivet og scanningsafdelingen i HSH Facility Management savnede jeg ud over den åbne danske atmosfære, især det danske sprog.

Jeg har nu arbejdet i IB.SH i 9 år, først i personaleafdelingen, derefter i det tysk-danske team hos Interreg, men de sidste fire år i bankens projektledelse. Da der igen blev en ledig stilling hos Interreg Deutschland-Danmark, var jeg meget begejstret. Jeg er især fascineret af udvekslingen og det tættere samarbejde mellem vores to kulturer. Jeg finder det meget berigende at bidrage til at overvinde grænserne og skabe et forenet Europa.

I min fritid tilbringer jeg meget tid med min lille familie, på farten i vores farverige VW-bus eller i haven, dyrker sport og er kreativ, læser og tilbringer så meget tid som muligt ved vandet, selvfølgelig helst ved den danske Nord- og Østersø.