Forenklinger skal gøre Pulje til Kortere Projekter mere attraktiv

Puljen til Kortere Projekter (PKP) har siden 2023 støttet kortere danske-tyske projekter inden for Interreg-programmet. Det drejer sig om forprojekter, opfølgningsprojekter og selvstændige projekter. Pulje til Kortere Projekter har desværre oplevet et fald i antallet af ansøgninger. Derfor har PKP-teamet rystet posen og kan nu præsentere en række forenklinger.

PKP-teamet gennemførte i foråret en mini-evaluering blandt alle godkendte 10 PKP-projekter. Her gav PKP-projekterne feedback på, hvad der fungerende godt og hvad der fungerede mindre godt. Der var positive tilbagemeldinger til rådgivning og service, mens selve ansøgningsprocessen og dokumentationskravene til PKP-projekterne blev anset som værende for omfangsrige i forhold til den finansielle støtte, som PKP-projekterne i sidste ende modtager.

PKP-udvalget har derfor besluttet at indføre en række forenklinger, så Pulje til Kortere Projekter bliver mere attraktiv for aktørerne.

Kortere og enklere ansøgningsskema

Ansøgningsskemaet til PKP har fået den helt store hovedrengøring, så der nu er en ny opbygning med reviderede spørgsmål. Nogle spørgsmål er heller ikke længere en del af ansøgningsskemaet.

Forventningen er, at det nu bliver lettere for aktører, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Interreg, at ansøge om tilskud fra Pulje til Kortere Projekter.

Kun én timesats

Personaleudgifter har indtil nu været opdelt i tre funktionsgrupper, hvor det var opgaven/aktiviteten i projektet, der afgjorde hvilke funktionsgruppe medarbejderen skulle indplaceres i. Det førte ofte til en masse spørgsmål og forvirring hos PKP-projekterne.

Fremover tilbyder PKP én timesats til alle projektmedarbejdere i et PKP-projekt. Det vil gøre budgetplanlægningen enklere for aktørerne, når de ikke skal jonglere mellem tre forskellige timesatser og der er ikke så meget dokumentation i forbindelse med afrapporteringen.

[Translate to Dansk:] Das PKP-Team
[Translate to Dansk:] Das PKP-Team

Endnu en budgetmodel

PKP-udvalget ønsker at tilbyde endnu en budgetmodel for at gøre PKP mere attraktiv. I den nye budgetmodel B er der midler til ekspertbistand (et Draft Budget, hvorfra der oprettet budget med et fast beløb (lump sum)) + 20 % til personale. Den budgetmodel kan bruges til f.eks. undersøgelser.

Ta’ kontakt til PKP-teamet

Hvis du har en grænseoverskridende projektidé, så ta’ kontakt til PKP-teamet med det samme. Erfaringen viser, at jo tidligere man er i kontakt med PKP-teamet, jo bedre bliver ansøgningen også. PKP-teamet vil meget gerne i dialog med aktørerne fra begge sider af grænsen.

Næste ansøgningsfrist er 1.april 2025. Kontakt: pkp@rsyd.dk