Når Danmark og Tyskland gentænker formidlingen af 2. verdenskrig
Hvordan formidler man 2. verdenskrig til nye generationer på en måde, der både er historisk ansvarlig, engagerende og relevant?
Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for det dansk-tyske projekt Hope & Despair, hvor syv museer, fire vidensinstitutioner og tre turismeorganisationer siden 2023 har arbejdet tæt sammen om at udvikle nye formidlingsformer og styrke turismen på tværs af grænsen. Resultatet er et projekt, der ikke blot har skabt konkrete produkter, men også nye relationer, nye indsigter og en ny forståelse af, hvordan vi fortæller Europas mørkeste historie i en moderne kontekst.
Projektets fælles tematiske udgangspunkt var spændingsfeltet mellem håb og fortvivlelse – Hope & Despair – to uadskillelige dimensioner i fortællingen om 2. verdenskrig. Ambitionen var at udvikle formidling, undervisning og turismeprodukter, der kunne gøre historien nærværende for både unge, voksne og internationale besøgende.
“Hvis historien skal være vedkommende for nye målgrupper, må vi turde tænke i helt nye formater,” siger projektleder Sune Gudiksen fra Designskolen Kolding. “Vi kan ikke blive ved med at fortælle historien på samme måde som for 20 år siden. Verden har ændret sig – og det skal vores formidling også.” Det krævede et tæt samarbejde mellem historikere, designere, undervisere og turismefolk – og ikke mindst mellem danske og tyske organisationer, der hver især bærer på forskellige erindringskulturer.
Kulturforskelle som udfordring og drivkraft
Netop kulturforskellene viste sig hurtigt at være en af projektets største udfordringer. Gry Scavenius Bertelsen fra Frøslevlejrens Museum fortæller, hvordan tyske samarbejdspartnere kunne reagere stærkt på brugen af symboler som hagekors eller på dramatiske virkemidler som projektørlys på et vagttårn. “Vi troede egentlig, vi kendte hinanden godt,” siger hun. “Men pludselig stod vi i situationer, hvor noget, der for os virkede helt naturligt, ramte vores tyske kolleger meget hårdere. Det tvang os til at stoppe op og spørge: Hvordan formidler vi det her på en måde, der er respektfuld for alle?”
Også Clara Mansfeld fra KZ-Gedenkstätte Neuengamme i Hamborg oplevede, at projektet tydeliggjorde forskellene mellem dansk og tysk tilgang til erindringskultur. “Det svære var ikke sproget,” siger hun. “Det svære var at finde en fælles faglig rytme. Historikere, turismefolk og designere tænker vidt forskelligt – og det krævede tid at forstå hinandens logikker. Men når det lykkedes, skete der noget helt særligt.”
Nye formater, der skaber synlighed og sammenhæng
På trods af kompleksiteten er Hope & Despair lykkedes med at skabe en række stærke, konkrete resultater, som allerede er i brug. En af de mest synlige er den såkaldte Triangular Exhibition – en fysisk installation, der kombinerer lyd, grafik og en form for orientering, der hjælper gæster videre til andre steder.
Den kan stå både ude og inde og fungerer som et lille udstillingspunkt, der samtidig skaber sammenhæng mellem museerne. “Jeg havde ikke forestillet mig, at en så enkel form kunne bære så meget,” siger Sune Gudiksen. “Men trekanten fungerer som et slags pejlemærke. Den skaber nysgerrighed – og den får folk til at bevæge sig videre.”
Bogen, podcasten og de digitale fortællinger
Et andet centralt produkt er bogen ”Jeg var her”, der kombinerer korte, personlige fortællinger med et moderne, næsten tegneserieagtigt udtryk. Bogen er udviklet i tæt samarbejde mellem designskoler og historikere og gør historien lettere tilgængelig uden at gå på kompromis med fagligheden.
Podcastserien, produceret af studerende fra flere videninstitutioner, binder stederne i Tyskland og Danmark sammen digitalt. “Det var fantastisk at se de studerende tage ejerskab,” fortæller Clara Mansfeld. “De kom med en friskhed og en kreativitet, som vi andre virkelig kunne lære af.”
Turismeorganisationerne har samtidig udviklet oplevelsespakker, der samler museer og produkter i konkrete turforslag. Også skoleområdet har fået et løft gennem grænseoverskridende skoleforløb, hvor elever besøger to steder på én dag og arbejder med dagbøger, kollager og kreative øvelser. Skoler og elever har taget godt imod de mere kreative formater, og materialet er blevet testet og justeret løbende.
Markedsføring af et tungt og følsomt tema
For turismeaktørerne var projektet en særlig udfordring, fordi det krævede markedsføring af et historisk tungt og følsomt stof. “Det er heavy stuff,” siger Gorm Casper, direktør for Tourismusagentur Flensburger Förde. “Vi arbejder normalt med strande, smil og sommer. Her skulle vi finde en måde at kommunikere om krig og lidelse uden at skræmme folk væk. Det var en balancegang.”
Han beskriver, hvordan billedvalg, farver og symbolik blev testet og justeret igen og igen. “Vi måtte hele tiden spørge os selv: Er det her for meget? Er det for lidt? Rammer vi tonen? Pigtråd måtte vi for eksempel kun bruge i en stiliseret form. Det var et kompromis mellem de danske og tyske partnere – men et vigtigt et.”
Et projekt, der har sat spor – og lever videre
For mange deltagere har Hope & Despair været langt mere end et samarbejdsprojekt. Det har været en personlig og faglig rejse. “Jeg har fået et helt andet blik for, hvordan vi arbejder med erindringskultur – og for hvor forskelligt vi gør det på hver sin side af grænsen,” siger Clara Mansfeld.
Gry Scavenius Bertelsen oplevede det samme – men især relationerne gjorde indtryk. “Det lyder måske lidt højstemt,” siger hun, “men vi er faktisk blevet rigtig tæt knyttet. Det er ikke bare samarbejdspartnere længere. Det er mennesker, jeg kommer til at arbejde sammen med fremadrettet – det er jo meget nemt bare at gribe telefonen, når man ved, hvem man skal ringe til.”
At projektet overhovedet kunne løftes, skyldes den økonomiske ramme. Hope & Despair er støttet med cirka 1,2 millioner euro fra Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union – en finansiering, der gjorde det muligt at samle en bred partnerkreds og skabe et fælles løft på tværs af grænsen.
På dansk side deltager Designskolen Kolding, Billund Kommunes Museer, Museum Kolding, Museet Frøslevlejren, Destination Trekantområdet, Foreningen Destination Sønderjylland og University College Syddanmark. På tysk side består partnerkredsen af KZ-Gedenk- und Begegnungsstätte Ladelund, KZ-Gedenkstätte Husum Schwesing (Kreis Nordfriesland), KZ-Gedenkstätte Neuengamme, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf – Jüdisches Museum, Tourismus Agentur Flensburger Förde, Fachhochschule Kiel og Europa-Universität Flensburg.
For projektleder Sune Gudiksen er der ingen tvivl om betydningen af Interreg-støtten: “Interreg gjorde det muligt at samle syv museer, fire vidensinstitutioner og tre destinationer på tværs af grænsen om et fælles formidlings- og turisme formål, og få alle til at trække i samme retning.”
Han sætter også ord på, hvad han ser som projektets største resultat: “Det vigtigste er, at vi ikke bare har siddet og talt om samarbejde. Vi har faktisk skabt noget sammen der er til glæde for både turisme og samfund.”
