HeAT. Health Advancing Technologies for Elderly

I HeAT-projektet udvikler vi påmindelses-apps, som skal støtte patienter under strålebehandling – med fokus på enten hudpleje, væskeindtag eller fysisk aktivitet. Indholdet i appsene bygger direkte på de enkelte studieprotokoller. De fungerer derfor ikke blot som hjælpemidler i hverdagen, men udgør en central del af de videnskabelige undersøgelser i HeAT-projektet. Målet er at afklare, i hvilken grad digitale påmindelser kan styrke patienternes efterlevelse af anbefalede tiltag i behandlingsforløbet.

I tæt samarbejde med læger og studiekoordinatorer har vi fået værdifuld indsigt i både det kliniske forløb af stråleterapi og i planlægningen og gennemførelsen af kliniske studier. Det har været en stor gevinst for udviklingen af teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet.

Ud over daglige påmindelser giver appsene korte og letforståelige råd til, hvordan patienterne bedst udfører tiltagene – fx hvordan hudplejeprodukter skal bruges, eller hvor meget væske det anbefales at drikke inden behandlingen. Som ekstra motivation låses et puslespilsbrik op for hver gennemført påmindelse. Når alle brikker er samlet, dannes et fuldt billede, som gemmes i en personlig gallerisamling.

Udviklingsprocessen fulgte en klassisk app-model, men tilpasset den kliniske kontekst:

1. Kravanalyse: De faglige krav kom direkte fra studieprotokollerne og var forbundet med de enkelte behandlinger. Funktioner og indhold blev præcist defineret i samarbejde med læger og studiekoordinatorer.

2. UX/UI-design: Vi lagde stor vægt på enkelhed i brugerfladen. Mange brugere er ældre med meget forskellige digitale erfaringer. Derfor udviklede vi først wireframes og derefter et interface med store knapper, klart sprog og en enkel, lineær struktur.

3. Teknisk implementering: Vi anvender Angular og Ionic – et framework, som gør det muligt at udvikle både Android- og iOS-apps fra én fælles kodebase. Det sparer tid, reducerer fejl og gør vedligeholdelsen lettere – især ved internationale udrulninger.

4. Test med frivillige: Skin-Care- og Drinking-Reminder-appene blev afprøvet med raske testpersoner, hvor vi vurderede brugervenlighed, forståelighed og teknisk stabilitet. Feedbacken blev brugt til at finjustere løsningerne.

5. Udrulning og iteration: Skin-Care-appen er allerede i brug hos patienter. Drinking-Reminder-appen er klar til at blive taget i brug i et studie, og appen til fremme af fysisk aktivitet er under udvikling.

Takket være det gode samarbejde med vores danske partnere har vi kunnet tilpasse appsene sprogligt og kulturelt. Lige nu følger vi den kliniske anvendelse og den videnskabelige evaluering. Samtidig arbejder vi på at færdiggøre bevægelses-appen samt en spørgeskema-app til registrering af symptomer og vurdering af risikoen for pneumonitis.

I HeAT-samarbejdet arbejder vi hele tiden på at bygge bro. Ikke kun mellem lande, men også mellem kliniske resultater og patienters oplevede virkelighed. Et nyligt eksempel på netop dette er vores kommende udgivelse af en publikation baseret på BREAST-Q-data fra danske kvinder, der har gennemgået brystbevarende kirurgi (lumpektomi). Publikationen er udarbejdet af Lukas Kure-Rosenberg, Nicco Krezdorn, Hannah Trøstrup Pedersen og Stine Thestrup Hansen fra Plastik- og brystkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Studiet tager udgangspunkt i et prospektivt datasæt med mere end 700 patienter og fokuserer på noget, der kan forsvinde i statistikken: hvordan kvinderne selv oplever deres krop, deres velbefindende og deres livskvalitet efter behandling.

Resultaterne viser, at tilfredsheden efter brystbevarende kirurgi blandt kvinder over 65år generelt er høj og vedvarende, men også at alder og neoadjuverende kemoterapi kan have indflydelse på den oplevede livskvalitet. Disse fund understreger vigtigheden af individualiseret patientforløb, og af at inddrage patientens egen stemme i brystkræftbehandling.

Arbejdet med BREAST-Q-publikationen er forankret omkring de øvrige projekter i HeAT-samarbejdet, hvor Lukas Kure-Rosenberg aktuelt er rejst til IKE (Institut for kræft epidemiologi) på Lübeck Universitet, for at kunne samarbejde tættere med blandt andet Christiane Rudolph omkring den videre forskning i HeAT-projektet. Opholdet har fokus på et grænseoverskridende epidemiologisk studie, som bygger videre på HeAT-projektets fælles rammer og styrker det tværnationale forskningssamarbejde yderligere.

Inden for EU’s Interreg-projekt HeAT er nu blevet offentliggjort den første artikel der blev udarbejdet på Sjællands Universitetshospital (Afdeling for Brystkirurgi og Plastikkirurgi i Roskilde) i samarbejde af Prof. Dr. Nicco Krezdorn, Hannah Trøstrup Pedersen og Stine Thestrup Hansen. Artiklen blev publiceret i ABS – Annals of Breast Surgery.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en regional database og undersøger patientrapporterede resultater efter brystbevarende kirurgi med fokus på ældre patienter og livskvalitet efter operationen.
Undersøgelsen er en del et bredere initiativ i rammerne af projektet HeAT, der har til formål at integrere data, klinisk indsigt og teknologi for at forbedre beslutningstagning og behandlingsforløb i en aldrende befolkning.

Til undersøgelsen (PDF)

Projektet HeAT (Health Advancing Technology for Elderly) afholdt sin årlige generalforsamling den 3. juni 2026, som denne gang fandt sted i Lübeck. Generalforsamlingen blev indledt dagen før med et møde i styringsgruppen, og om eftermiddagen deltog projektpartnerne i en byrundvisning gennem Lübecks gamle bydel.

På generalforsamlingen blev projektets enkelte delmål drøftet:

Hvordan kan apps anvendes som støtte ved strålebehandling for at hjælpe kræftpatienter? Er det muligt at udføre neurologiske undersøgelser mobilt i hjemmet? Hvordan kan forbrugerteknologier bedre bidrage til at opdage epileptiske anfald på et tidligt stadium? Interreg Deutschland-Danmark-projektet beskæftiger sig blandt andet med disse spørgsmål.

Projektet gjorde status over det forgangne år og de opnåede resultater, hvor der alene inden for delmålet »Udvikling af nye sundhedsfremmende teknologier til ældre kræftpatienter« allerede er blevet offentliggjort 10 studier. Over 400 personer deltog i disse undersøgelser. Også de øvrige delmål kunne fremvise gode resultater. Disse vedrørte sundhedsfremmende teknologier til neurologiske patienter samt til ældre kvinder efter brystkræftbehandling.

Projektet gjorde status over det forgangne år og de opnåede resultater, hvor der alene inden for delmålet »Udvikling af nye sundhedsfremmende teknologier til ældre kræftpatienter« allerede var blevet offentliggjort 10 studier. Over 400 personer deltog i disse undersøgelser. Også de øvrige delmål kunne fremvise gode resultater. Disse vedrørte sundhedsfremmende teknologier til neurologiske patienter samt til ældre kvinder efter brystkræftbehandling.

En del af projektet er også et ph.d.-projekt om teknologi til patienter med epilepsi. Dette blev afsluttet med succes og præsenteret af Frederike Fahse på konferencen.

For at forankre og gennemføre resultaterne af Interreg-projektet arbejder et team på en handlingsplan for bæredygtighed. Også her blev der aflagt rapport om den aktuelle status for arbejdet.

En tak til Ditte Hartvig, Catherina Wilckens, Dirk Keil, prof. Dirk Rades, prof. Martin Ballegaard, prof. dr. Nicco Krezdorn, Maja Schøler og Frederike Fahse, som informerede konferencedeltagerne gennem deres oplæg.