PRECISE

Prioritet 2

En grøn region

Finansieringsbeløb

1.885.263 €

Leadpartner

SDU, Mads Clausen Institute

Varighed

01.04.2023 - 31.03.2026

Projektbeskrivelse

En friskhedssensor til kød og fisk

Det vil snart være muligt at bestemme den nøjagtige holdbarhed af kød og fisk med en sensor og dermed spare tonsvis af fødevarer for at blive smidt ud. I Precise-projektet arbejder et konsortium af forskere i den tysk-danske grænseregion på en sådan sensor til forskellige typer fisk og kød.

Kød- og fiskeproduktion bidrager i høj grad til CO2-udledning og ikke bæredygtigt fødevareforbrug. På den anden side er kød-/fisk produktion vigtige regionale økonomiske aktiviteter. PRECISE foreslår en model til at reducere CO2-fodaftrykket af kød-/fisk forbrug ved at eliminere unødvendigt madspild. I dag er restauranter og fødevarebutikker afhængige af den trykte "bedst før” dato for kød- og fiskeprodukter, som er baseret på holdbarhedsestimeringskurver for kød og fisks forringelse. Ved udskæringer af svinekød ved 5 °C viser kurven en holdbarhed på 8 +/- 3 dage. For at være på den sikre side fastsættes holdbarhedsdatoen til 5 dage, hvilket fører til et kæmpe madspild på 48.000 tons om året i Schleswig-Holstein/Syddanmark/Sjælland tilsammen.

Kød/fiskestykker købes med en "bedst før ”dato, og forhandlerne/restauranterne kan lovligt forlænge denne dato, hvis produktet stadig er egnet til konsumering. I dag, er den eneste mulige måde at gøre det på i denne del af værdikæden at bruge de menneskelige sanser til at evaluere friskheden, og tvivl fører til spild. Der er behov for et instrument, som kan give en objektiv og pålidelig måling af fødevarernes friskhed og eliminere tvivl og spild.

Samarbejde fører til database for forskellige typer fisk og kød

For at forbedre behandlingen og forbruget af disse råvarer, foreslår vi at implementere en sensor som muliggør PRÆCIS måling af kød og fisks holdbarhedsdato, som kan forhindre 50 % af kød- og fiskespild.  Vores udgangspunkt er den nuværende kød friskhedssensor udviklet af partnerne. Denne løsning kan måle indekser for produktfriskhed, men på grund af begrænsninger i sensorelementer, databaser og AI-algoritmer, fungerer den i øjeblikket kun for 4 typer kød/fiske typer. PRECISE vil maksimere virkningen af en sådan løsning, ved at udvide biblioteket af kød-/fiske typer. Det kræver innovativ ekspertise til at implementere en ny type sensorelement, at udføre avanceret AI-dataanalyse og at kalibrere sensorerne med akkrediteret kvalitetsmetodologi. Vores sammensætning af netværkspartnere som står for salg af kød og fisk i fødevare værdikæden vil her løbende vurdere vores resultater.

Projektet ønsker at opnå følgende mål:

  1. Databaser til målinger af oksekød og kylling
  2. 50 forskellige sensorer giver præcis den samme måling
  3. Målinger på helt frisk kød
  4. Databaser til målinger på 11 forskellige slags af kød og fisk
  5. Intelligent elektronisk næse som kan bruges på restauranter og butikker

Projektpartnere

Overblik